Bæredygtighed

En anden vigtig del af SmartCity-konceptet er bæredygtighed. Byer står over for udfordringer i forhold til at reducere CO2-udledninger og forbrug af fossile brændstoffer, samtidig med at de skal sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevare byens grønne områder. Teknologier som solcelleanlæg, vindmøller og intelligent energistyring kan hjælpe byer med at producere mere ren energi og reducere deres CO2-udledninger.

I Danmark har flere byer allerede taget skridt mod at blive mere SmartCity-orienterede. Eksempelvis er København blevet en af de mest cykelvenlige byer i verden, og byen bruger IoT-teknologi til at overvåge og forbedre sin energiforbrug og affaldshåndtering. Aarhus har også iværksat flere SmartCity-projekter, herunder et projekt til at forbedre byens offentlige transport og et projekt til at reducere energiforbruget i byens bygninger.

SmartCity-konceptet er stadig i sin tidlige udviklingsfase, og der er stadig mange udfordringer, der skal overvindes. Et af de største udfordringer er finansiering, da mange af de nødvendige teknologier og innovationer kan være dyre at implementere. Derudover er der også bekymringer omkring privatliv og datasikkerhed, da SmartCity-teknologier involverer indsamling og behandling af store mængder data.

Det er vigtigt at understrege, at SmartCity-konceptet ikke er en "one-size-fits-all" løsning, da hver by har sine egne udfordringer og muligheder. Derfor er det vigtigt at inddrage borgerne i udviklingen af SmartCity-projekter og skabe en bred forståelse for, hvordan teknologi og data kan bruges til at forbedre bylivet.

Mere om den smarte by

Smart City defineres som anvendelsen af data og IT-løsninger, der tilfører værdi til by og infrastruktur, til gavn for borgerne og byens effektivitet. Med urbaniseringen over hele verden øges befolkningstætheden, og det stiller nye krav til at skabe et velfungerende bymiljø. De smarte løsninger kan være vejen frem.

IoT (Internet of Things) bliver ofte nævnt i sammenhæng med Smart City. IoT betyder, at fysiske "ting" er forbundet via internettet og kan være alt fra parkeringspladsen, der kan måle, om den er optaget, til kloaksystemet, der måler sin egen tilstand og skraldespande, der melder tilbage, når de skal tømmes.

Der er to gode grunde til, at kommuner og byer skal begynde at tænke i Smart City-løsninger. For det første kan smarte løsninger spare ressourcer, både økonomiske og materielle. Med de rette data kan man fx styre energiforbruget i offentlige bygninger eller styre ressourcestrømmene i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. For det andet øger smarte løsninger engagement og livskvalitet. De opleves som smarte og giver mening for både medarbejdere og borgere. Smarte-løsninger kan skabe en mere livlig by for borgerne og mere meningsfulde arbejdsopgaver for medarbejderne.

København og Aalborg

København og Aalborg er eksempler på danske byer, der arbejder med Smart City-løsninger. Copenhagen Solutions Lab under Københavns Kommune arbejder med at udvikle og afprøve intelligente datadrevne løsninger, der møder byens behov. De arbejder blandt andet med at prioritere trafikken for fodgængere og cyklister, at fange rotter mere effektivt og at dataunderstøtte indsatser i klimaplanen. Copenhagen Solutions Lab har også et særligt fokus på luftforurening, da 66% af københavnerne mener, at ren luft har stor betydning for byens attraktivitet.

I Aalborg arbejdes der med at skabe en mere bæredygtig by. Aalborg Kommune har lanceret et initiativ, der hedder "Smart Aalborg", som skal hjælpe kommunen med at samarbejde med borgerne og andre interessenter om at skabe en by, der er mere bæredygtig og intelligent. Smart Aalborg vil fokusere på at skabe nye partnerskaber, øge borgernes engagement og udvikle teknologiske løsninger, der kan forbedre borgernes livskvalitet.

Bedre sammenhænge

Bedre sammenhæng i vores byer kan gøre livet nemmere, mere omkostningseffektivt og mere energivenligt for både borgere og virksomheder. Dette er en målsætning, som mange af landets kommuner og virksomheder har givet udtryk for. I øjeblikket er det fremtrædende buzzword Smart Cities. Men hvad betyder dette udtryk, ser borgerne det samme behov, og hvordan skaber vi mere intelligente byer i virkeligheden?

Smart Cities er digitale og engagerende byer, der forbedrer bymiljøet ved at integrere det fysiske og sociale med det digitale rum. Sådan lyder en af mange definitioner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Definitionerne varierer, men de er alle enige om, at det handler om at omstrukturere byerne på flere niveauer, så de bliver digitale og indbyrdes forbundne.

Så hvornår er en by faktisk smart? Kan vi kalde en by som Aarhus for en Smart City, fordi den er i gang med at indføre et af de største gratis wifi-netværk og har installeret smarte affaldsbeholdere med solceller? Eller København, der er ved at skifte gadebelysning til LED for at mindske forbruget og blive CO2-neutral inden 2025? Eller kræver det mere end det?

Skal vi forstå konceptet i en begrænset sammenhæng og fokusere på enkelte delmål, eller skal vi have en holistisk tilgang til byen, borgerne og samfundet?

Hvad vil danskerne?

Danskerne synes at være enige. Hvis vi tilsidesætter definitioner og forståelser og i stedet spørger danskerne direkte, om de ser et behov for flere smarte løsninger i bybilledet, er de overvældende enige. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for NRGi viser faktisk, at 87% af alle danskere ser et behov for flere smarte løsninger som solceller, vindmøller, affaldssortering og underjordiske parkeringsgarager.

Så det ser ud til, at borgere og kommuner er enige om, at byerne kan og skal blive smartere. Men hvordan sikrer vi, at et tilsyneladende komplekst koncept forstås tilstrækkeligt, og at intentionerne omsættes til handling?

Der er sandsynligvis ikke noget entydigt svar på dette. Men det er klart, at en bedre og smartere forbindelse mellem byens funktioner vil gøre det nemmere at leve på en energieffektiv måde, og sandsynligvis også billigere.