Du er lige vendt hjem efter en god ferie i Frankrig. Det er lidt hårdt at skulle i gang igen. Du trænger til et par ekstra fridage. Så du meldte dig syg. Mumlede til jeres HR noget om maveforgiftning efter at have spist snegle i Frankrig! Du fik fri. Og ja, du ved godt, hvad den ene fridag skal bruges på: Du skal op til grunden, som I er ved at bygge hus på. Du skal tjekke, om håndværkerne også har holdt ferie, eller om de har overholdt jeres aftale om at få støbt gulv med både Thermotec og Estrich slidlagsgulve, inden I fortsætter byggeriet.
Gulve er essentielle
Gulve er jo ikke bare et spørgsmål om træplanker eller tæpper. De er essentielle for det gode indeklima i huset. Derfor bad du om at få lagt det der isoleringsmateriale, som hedder Thermotec, i undergulvet. Oven på det skulle der så lægges et Estrich slidlagsgulv, som danner fundamentet for det endelige gulv – altså det materiale, som I skal gå på. Det bliver projektet for i morgen.
Du tænker og håber, at gulvet er blevet støbt og at håndværkerne har gjort et fornuftigt arbejde. Du ved godt, at der har været dage med regn, imens I var væk. Men ikke så mange, så undergulvet skulle være færdigt nu.
Din kone og dig har brugt flere dage af ferien i Frankrig på at diskutere, hvilken endelig gulvbelægning I skulle vælge. I er ikke helt enige.
Linoleum på gulvet
Din hustru er ret vild med ideen om at få linoleum på gulvene i køkkenet og på bryggerset. Hun har nogle gode argumenter for hvorfor: Linoleum er nemt at holde rent. Det er blødt at gå på, så hun skal ikke nødvendigvis altid gå i hjemmesko, men kan gå på bare fødder, sådan som hun elsker det. Dertil kommer, at linoleum er et naturmateriale, der er nemt at slibe op, så det ser ud som nyt – også om 15 år.
Selv har du en idé om, at klinker eller fliser ville være flotte i køkkenet og bryggerset. Men du må indrømme, at fliser og klinker oftest er lavet af meget hårde materialer: Keramik eller sten. Ideen med, at det skal være et blødt materiale, har din hustru faktisk ret i. Det vil også være mere behageligt for børnene. De leger jo på gulvet. Så når der er et barn der falder, så er chancerne for store buler i panden mindre. Og ja, tæpper i et køkken virker lidt besynderligt – også selvom det er muligt at finde tæppefliser i mange forskellige farver.
Tæpper hører bare ikke hjemme i køkkener. Men træ? Det kunne være en løsning. Det er dog ikke den rigtige løsning. Træ er ikke jeres stil. Resten af huset består jo af betonvægge, stålrammer til døre og vinduer og store glasflader. Træ kunne måske bevirke, at jeres nye hus bliver lidt mere indbydende. Men det har I allerede valgt ikke er nødvendigt. Det indbydende i huset vil blive lyset, kunsten på væggene og de store funktionelle rum, som skal have få, men gode møbler, som også har tekstiler. Så træ? Nej. Du indrømmer det: Linoleum er den rigtige løsning.
Indeklima er meget mere end gode gulve
Her i landet har vi bygget smarte lejligheder og huse i mange år. Vi er bevidste om godt indeklima, god isolering – og ja, der er mange, der har været glade for, at vi har bygget, så vores bolig kan holde på varmen. De store vinduer har ladet lys og varme komme ind. Den gode isolering har bevirket, at huset holder på varmen om vinteren og køligere luft om sommeren. Men her i år, hvor hedebølger også har ramt os, har vi lært, at vi ikke rigtigt ved, hvordan vi skal bygge, så vi nemt kan nedkøle vores bolig. Solafskærmning er ikke tilstrækkeligt. Solafskærmning giver skygge. Men ikke nedkøling. Tunge gardiner holder på varmen, men er absolut modbydelige, når det er varmt. Så hvad skal I gøre?
Solafskærming
Svaret er, at I ikke skal give op. Men I kunne måske bruge jeres ferie i Grækenland eller Sydfrankrig, hvor det er rigtigt varmt til at iagttage, hvad man gør dér, for at nedkøle boligerne:
For det første sørger en boligejer for, at der er god solafskærmning. Dette sker ofte i form af, at der sidder udvendige markiser, der kan rulles op og ned ud over balkonen. Markiserne danner skygge for solen. De rulles op, hvis der ikke er direkte sol ind i boligen. Nu er opsætning af den slags markiser ret dyr for den enkelte familie, så i nogle tilfælde vil du også se, at valget er faldet på en let anvendelig – og drejelig parasol, som derfor bliver brugt som skygge-spreder.
Dernæst: Går du en tur – midt om natten eller meget tidligt om morgenen – så vil du se, at vinduerne ikke er store og at de står vidt åbne, så den køligere luft kan slippe ind i boligerne. 95% af vinduerne er åbne hele natten. Det kan godt være, at der er gardiner, der svinger ind og ud af vinduerne i takt med brisen. I så fald er det lette gardiner, der ikke koster så mange penge, men som dog sørger for, at ingen kan se beboerne, når de – med svedige, nøgne kroppe – står op for at drikke vand. Vand er nemlig nødvendigt i heden.
Planter hjælper med skygge
Du vil også kunne se, at mange boligejere dernede gør følgende: De har forholdsvist store planter på deres balkoner, som de naturligvis vander, passer og plejer om. Planterne danner skygge og er dermed med til at sænke temperaturen. De er en naturlig form for solafskærmning. I øvrigt, hvis du er interesseret i dette aspekt af problematikken omkring klima og ophedning af kloden: Det har vist sig, at planter kan sænke temperaturen i bykvarterer med helt op til 1 grads varme. De skal bare plantes rigtigt – og passes. Så dette er også en form for solafskærmning, som vi skal lære at udnytte bedre. I Sydeuropa bliver boliger ofte bygget med hårde materialer på gulvene i de våde og travle rum: Toiletter, køkkener og fordelingsgange. Værelser og stuer får ofte træbelægning, fordi træ kan faktisk også holde på kold luft. Til sidst et tip: Balkoner, terrasser mv. bliver spulet med koldt vand tidligt hver morgen for at sikre, at boligen er kølig.