Nu har du ligget vågen i din seng i de sidste fire timer. Du står op. Klokken er kun 4:00. Du ved, at du ikke får sovet – igen i nat. Du ved også, at det bliver endnu en meget lang dag på kontoret. Mødet med revisoren fik jo ligesom sat en stopper for alle dine tanker om redning af din virksomhed. I morgen bliver du så nødt til at ringe til din advokat, som skal hjælpe dig med at indgive en konkursbegæring. Du ved godt, at han ikke er den rigtige advokat til jobbet. Men i det mindste, så må han kunne henvise dig til en specialiseret konkurs advokat. For det er det, du har brug for.
Prøvet det før
Lukning af virksomhed er nemlig noget, du har prøvet før. Og nu sker det så for dig igen. Hvor uheldig kan man være? Første gang – dengang, hvor du forsøgte dig med en lille webshop – blev du jo snydt af leverandøren. Det betød alt for dig og virksomheden. Du måtte lukke den. Fyre en god medarbejder og erklærede dig selv for personlig konkurs.
Denne gang – klog af skade – er det ikke dine leverandører, der snyder dig. Det er bare omstændighederne, der får dig ned med nakken. Coronalånene er for højt forrentet. Og renten stiger og stiger på grund af inflationen. Forbruget – altså almindelige danskeres forbrug af luksusvarer – er faldet. De har simpelthen ikke penge til dyre møbler eller guldure længere. Og det er jo luksusvarer, du sælger. Du kan se, at salget af dyr vin og delikatesser ikke er faldet. Men det er jo heller ikke steget. De dyre møbler optager plads ude på lageret. Og leje af lagerplads er en stigende udgift.
Er der håb for en rekonstruktion?
Spørgsmålet er nu, om du skal indgive en konkursbegæring, inden det er for sent, eller om der et håb endnu. Det er det, som du skal bruge konkurs advokaten til at hjælpe dig med at finde ud af. Du har hørt om rekonstruktion af virksomheder. Du har hørt, at det i nogle tilfælde kan redde et firma fra gå konkurs. Og det er dit håb, at der findes sådan en løsning for din virksomhed. Du vil meget nødigt ud i en situation, hvor du måske bliver nødt til at afskedige den snedker, der står for at reparere tilskadekomne møbler. Eller damen, der sorterer de store forsendelser med dyr parfume, som I får ind på lageret hver måned. Eller slagteren, der står for udskæringen af den ultralækre skinke af spansk sortsvin.
Måske frasalg af dele af firmaet
Det kan blive nødvendigt, at du sælger en del af virksomheden. Eller måske går i partnerskab med et stort firma – som kan se pointen i, at du bringer en ny type kunder tættere på deres egen kernevirksomhed. Du ved det ikke. Måske kan din konkurs advokat hjælpe dig her.
Du er ikke glad for situationen. Men du vil gøre, hvad der er nødvendigt for at undgå, at virksomheden lukker. Lukning af virksomhed skal du ikke ud i igen. Det var modbydeligt, dengang for mange år siden. Det er en modbydelig tanke lige nu. Du skal finde en løsning.