Ambitioner

Cheerful Asian woman in elegant outfit on leather sofa

Ikke alle har de store ambitioner, når det handler om job og karriere. Nogle mennesker foretrækker faktisk at have et stabilt job, der måske ikke er så udfordrende, men som sikrer, at de har en indkomst, så de kan betale udgifter til bolig, bil og dagliglivet. Andre har det på den måde, at de konstant søger efter nye og bedre muligheder. De gør også meget for at kunne få et bedre job. De uddanner sig. Enten i tekniske færdigheder – eller intellektuelt. Og ja, nogle tager ganske små skridt hen imod det store mål. De starter måske med at tage et introduktionskursus i kommunikation. Alle ved jo, at god og effektiv kommunikation er kilden til succes.

Lær at håndtere konflikter

Nu er det bare sådan, at der kan komme knuder i kommunikationen. Og sker det, så kan der komme problemer. Både på arbejdspladsen, men så sandelig også på hjemmefronten. Og her er det, at mange så tager skridtet videre og ansøger om at komme på kursus i konflikthåndtering. Sådan et kursus er dog ret krævende. Ikke fordi deltagerne skal ’konflikte’ med hinanden. Næh, mere fordi det kan kræve, at du ser meget nøgternt og cool på dig selv, og indrømmer, at du også en gang imellem er en del af konflikten.

Personligt udviklende

Et kursus i konflikthåndtering kan – kort sagt – bidrage til at udvikle din person. Men der er mange flere fordele: Fx så vil din styrkede evne til at håndtere konflikter kunne stille dig i en bedre position næste gang, der er udskiftninger i nogle af de vigtige stillinger i koncernen. Du vil måske gerne lede den afdeling, som du er ansat i. Så vil et kursus i konflikthåndtering være et godt aktiv for dig. Ledere er nemlig dem, der oftest står i en konfliktsituation, som skal løses. Helst ret hurtigt. Og har du lært at lytte aktivt og at sætte grænser, så står du meget stærkt. Du vil måske ikke være helt enig i den endelige beslutning, som de konfliktende parter når frem til. Men du vil have løst problemet, og dermed også kunne bearbejde det fremover.

Analyser problemet – og tag handling

Det handler om at kunne analysere problemet. Og få det forklaret til alle parter, så alle forstår det. Når forståelsen er der, så er du godt på vej til at have løst problemet. De fleste mennesker vil jo gerne bidrage til løsningen. Og forstår alle problemet, så vil villigheden til at lytte og foreslå vokse. Helt automatisk, fordi der opstår et positivt klima. Negativiteten bliver glemt. Det betyder i den sidste ende, at konflikter ikke altid er dårlige. De kan være gode. Du skal bare lære at håndtere dem, så alle føler, at de får det bedste ud af situationen.

Konflikthåndtering er en svær kunst. Tro ikke at et enkelt kursus i konflikthåndtering kan hjælpe dig til at løse alle konflikterne. Men det giver dig gode værktøj til at få erfaringen, som du skal have. Og ja, ledere, der har succes med konflikthåndtering, er som regel ikke helt unge ledere. Deres livserfaring spiller også en rolle. Men det betyder altså ikke, at du skal vente med at deltage i et kursus i konflikthåndtering til du er 50! Du kan også overveje at finde for eksempel en god erhvervscoach, der kan guide dig.

Scroll to Top