# Den danske mandelgave > Juleaften er fuld af gaver, man får. Kun én skal man vinde. Den ligger ved siden af risalamanden i en lille pakke, og alle ved bordet ved, hvad der er på spil, lige så snart… ## Metadata - URL: https://smartcitycluster.dk/den-danske-mandelgave/ - Markdown URL: https://smartcitycluster.dk/den-danske-mandelgave.md - Published: 2026-09-30T09:30:25+00:00 - Modified: 2026-09-25T13:30:48+00:00 ## Content Juleaften er fuld af gaver, man får. Kun én skal man vinde. Den ligger ved siden af risalamanden i en lille pakke, og alle ved bordet ved, hvad der er på spil, lige så snart skålen bliver sat frem. Mandelgaven er en af de mest særegne danske traditioner. Den er ikke stor, og den er sjældent dyr. Alligevel kan den skabe mere dramatik end alle pakkerne under juletræet tilsammen. Hvor kommer den fra? Og hvorfor endte den som en gris af marcipan? Svarene fortæller en del om, hvordan vi har holdt jul i Danmark, og om hvad der gør en god [mandelgave](https://cocoture.dk/product-category/mandelgaver/) i dag, hvad enten den er en klassisk gris eller et håndlavet [marcipanbrød med chokolade](https://cocoture.dk/product-category/marcipanbroed/). ## Fra grød til gris Traditionen med at gemme noget i maden er ældre end risalamanden. I det gamle bondesamfund blev der kappet om at spise sødgrød, altså grød kogt på mælk i stedet for vand, og en mandel eller en anden lille genstand blev gemt i gryden. Seniorforsker Caroline Nyvang fra Det Kgl. Bibliotek har fortalt Sjællandske Nyheder, at skikkene varierede meget fra egn til egn. Nogle steder blev vinderen behandlet som konge for en aften. Andre steder var præmien et kys, eller et løfte om bryllup inden for et år. Kongen for en aften har rødder i en fransk skik, som stadig lever. På helligtrekongersdag den 6. januar spiser franskmændene en kage med en bønne eller en lille figur gemt i dejen. Den, der finder den, bliver konge. Danskerne byttede kagen ud med grød og bønnen ud med en mandel. ### Krigen gav os risalamanden Risalamande lyder fransk. Navnet kommer af *riz à l’amande*, ris med mandel. Men retten er dansk. Ifølge Den Store Danske dukkede den op i danske kogebøger i de sidste årtier af 1800-tallet, og Odense Marcipan peger på, at den allerede var med i Frøken Jensens Kogebog i 1901. Dengang var den en ret for det bedre borgerskab. Det almindelige juleaftensbord havde risengrød. Så kom krigene, og her bliver historien interessant, fordi kilderne ikke fortæller den helt ens. Den Store Danske skriver, at rationeringen af ris under begge verdenskrige gjorde risalamande umulig, og at kogebøgerne anbefalede at holde traditionen i live med byggrød. Først i velstanden efter Anden Verdenskrig blev risalamanden for alvor udbredt som juleaftensdessert. Odense Marcipan fortæller en anden version: at ris var en mangelvare under krigen, og at man derfor strakte den sparsomme ris med flødeskum. Sådan blev risengrøden til risalamande. Hvem har ret? Formentlig lidt begge dele. Mangel skaber opfindsomhed, og overflod skaber tradition. Det, alle er enige om, er, at risalamanden med den gemte mandel først blev hele Danmarks juledessert i efterkrigstiden. ### Grisen fra La Glace Men hvorfor en gris? Grisen var julens luksus. Flæskesteg juleaften, og i ugerne omkring blev der lavet sylte, leverpostej og alt det andet, en slagtet gris kunne give. På nogle juleborde stod der ligefrem et grisehoved som pynt. En gris af marcipan var altså en lille, sød hyldest til den fest, som grisen i forvejen var midtpunkt for. Ifølge Odense Marcipan kan marcipangrisen spores tilbage til omkring 1870, hvor konditoriet La Glace i København formede nogle af de første små julegrise af marcipan. Marcipan var i sig selv et luksusprodukt, noget man fik til jul og ellers sjældent. Den luksus er stadig at finde i dag, men formen har ændret sig. Mange giver i dag et håndlavet marcipanbrød i stedet for, eller sammen med, den klassiske gris. Den danske konfekturevirksomhed Cocoture, som startede med at lave marcipan i 1990’erne efter en gammel familieopskrift, laver for eksempel marcipanbrød på mandler fra Valencia med overtræk af chokolade. Varianterne spænder fra mørk chokolade med kirsebær og hvid chokolade med lakrids til pistacie, appelsin og rom. Det viser, hvor meget mandelgaven har ændret sig siden den enkle gris med den røde sløjfe. ## Hvad er en god mandelgave i dag? Hvis mandelgaven er marcipan, så kig på, hvad der står på pakken. Ordet “marcipan” dækker nemlig over meget forskellige produkter. Forbrugerrådet Tænk forklarer forskellen sådan her: | Betegnelse | Mandelindhold | Hvad der ellers må være i | | --- | --- | --- | | Ren rå marcipan | Mindst 60 % | Kun mandler og sukker. Ingen abrikoskerner eller tilsætningsstoffer | | Rå marcipan | Kan være under 60 % | Andre ingredienser er tilladt | | Marcipan | Ingen fast grænse | Mandlerne skal være den karakteriserende ingrediens | | Bagemarcipan | Typisk omkring 15 % | Indeholder ofte abrikoskerner, der gør den stabil ved bagning | Forskellen kan smages. Ren rå marcipan har en blød, fed mandelsmag og en næsten fugtig konsistens. Bagemarcipan er mere sød end mandelagtig, fordi den er lavet til at holde formen i ovnen, ikke til at blive spist, som den er. En mandelgave er en af de få marcipanvarer, der bliver spist i ren form og ofte langsomt, bid for bid, mens resten af bordet ser misundeligt til. Den fortjener derfor den bedste kvalitet. Det er en lille udgift. Men det er den, der bliver husket. ### Grisen har fået konkurrence Kig i butikkerne i dag, og mandelgaven har fået mange former. Chokoladeæsker, lakrids, små flasker, brætspil og oplevelser. Hos Cocoture består udvalget af mandelgaver både af marcipan, fyldte chokolader og håndlavet lakrids, og det siger noget om, hvordan traditionen har flyttet sig. Mandelgaven skal ikke længere være marcipan. Den skal være en lille luksus, som vinderen ikke ville have købt til sig selv. Det er måske den bedste definition, vi har. En god mandelgave er ikke praktisk. Den er en forkælelse. ## Spillet om mandlen Enhver dansk familie kender det. Nogen har fundet mandlen, men siger ingenting. De spiser videre med et roligt ansigt, mens de andre tvinger en tredje portion ned for at finde den. Det er en del af legen. Mandelgaven er den eneste gave juleaften, der kan skjules, og den eneste, hvor der kan snydes. Onkler, der gemmer mandlen i kinden, børn, der bliver hjulpet på vej af en venlig voksen, der har styr på, hvilken skål mandlen havnede i. Legen er lige så meget en del af traditionen som gaven. #### Når der er flere mandler I mange familier med børn er der i dag mere end én mandel i skålen. Det er en pragmatisk løsning, der sparer tårer, men den ændrer også spillet. Hvor én mandel skaber én vinder og mange tabere, skaber flere mandler et lotteri, hvor spændingen varer længere. ### Fællesgaven Sjællandske Nyheder beskriver også, hvordan mandelgaven fra 1990’erne og frem har bevæget sig i en ny retning. Flere familier vælger gaver, der kan deles, eller fælles oplevelser frem for en enkelt vinder. Nogle giver genbrugsgaver, andre donerer et beløb til velgørenhed i finderens navn. Det er en interessant udvikling, fordi den vender den oprindelige idé på hovedet. Mandelgaven startede som en konkurrence om at blive konge for en aften. I dag er den for mange blevet en undskyldning for at dele noget med hele bordet. En æske marcipanbrød eller chokolade passer godt til begge udgaver. Vinderen får æsken. Resten af bordet håber på at blive budt. Og måske er det netop derfor, mandelgaven har overlevet i så mange generationer. Den giver os lov til at konkurrere om noget, der er så lille, at ingen for alvor kan blive sure over at tabe. Hvornår fik du sidst lov til det?