Den danske Smart City-indsats fortsætter i nye rammer fra den 1. januar 2021

Smart City Cluster Denmark lukker og slukker som et selvstændigt initiativ til nytår. Vi fortsætter den brede, samlende Smart City-indsats i Danmarks nye klynge for byggeri og anlæg, og hvis I ikke vil gå glip af alle de muligheder, som den nye klynge tilbyder indenfor Smart City-området, skal I melde jer ind allerede i dag.

Den nye klynge vil selvfølgelig være et samlingssted for innovation i byggeriet, men det er også her vi vil fortsætte den brede Smart City-indsats for alle de virksomheder, forskere, kommuner og organisationer, der arbejder med Smart City. Fokus for Smart City i den nye klynge vil være bredere end byggeri, for Smart City går på tværs af sektorer, og forudsætter både et tæt offentlig-privat samarbejde og et tæt samarbejde med andre brancher og klynger.

Vær med – det er gratis

Det har været gratis at være medlem af Smart City Cluster Denmark. Det vil også være gratis at være medlem af den nye klynge frem til den 30. juni 2021. Det giver alle mulighed for at være med i den nye klynge i et halvt år og mærke, om vi der kan skabe spændende og innovative aktiviteter om Smart City.

 

Hør Jacob Lundgaard, netværksleder for Smart City Cluster fortælle om Smart City-arbejdet i den nye klyngen